Sections
You are here: Home Materialer og farver Glas Glas - Rengøring og vedligeholdelse
Document Actions

Glas - Rengøring og vedligeholdelse

Lunkent vand. Så enkelt er det daglige rengøringsmiddel til en glasbordplade.

Ja du læste rigtigt. Den daglige rengøring af en glasbordplade foretages med en klud, der er hårdt opvredet i lunkent vand. Brug ikke sulfo, da dette med tiden giver en fedtet hinde på glaspladen. Hinden kan fjernes med en lige blanding af vand og acetone eller klorin og efterfølgende rengøres bordpladen med lunkent vand.

 
Er bordpladen meget beskidt kan den rengøres med et middel beregnet til glaskeramiske kogeplader. Ved denne rengøring påføres glaspladen samtidig et beskyttende lag af silikone, så den bedre kan modstå snavs.
Brug aldrig skuremidler til glaspladen.

 
Glas er et meget taknemmeligt materiale, som kan modstå stort set alle de kemikalier, syrer og væsker der bruges i husholdningen og til madlavning.

 
Glas er ikke ridsefast, så undgå at skære direkte på bordpladen. Ligeledes bør det undgås at trække genstande hen over pladen.

 
Glas i sig selv er meget varmefast, da det først smelter ved temperaturer over 1000 grader Celsius. Men mikroskopiske forbrændingsrester fra produktionsprocessen kan, når de udsættes for høj varme, foranledige, at glaspladen sprænger. Derfor bør varmt køkkengrej aldrig sættes direkte på pladen, men på en bordskåner.

 
Glaspladens svageste punkter er forkanter og hjørner. Hvis ting stødes ind i disse, kan man risikere, at der slås fliger af pladen.

 

 

 

 

 

Glasprøve ornamentglas

Glasprøve klar 

 


Vedligeholdelse og rengøring

Privat badeværelse i Corian® og laminat

For at kunne udnytte pladsen i badeværelset bedst muligt har det været nødvendigt at lave både skrå og buede kanter på inventaret, hvilket giver en ...

Malmø Opera

I Malmø Opera er Foajébaren beliggende både i stueplan og på 1. sal. Til den øverste del har vi leveret disk med 4 betjeningsstationer samt bagvæg ...