Sections
You are here: Home Materialer og farver Laminat Laminat - Rengøring og vedligeholdelse
Document Actions

Laminat - Rengøring og vedligeholdelse

En laminatbordplade er en meget slidstærk og rengøringsvenlig bordplade. Laminat består af sammenpresset papirmateriale med dekorpapir og et beskyttelseslag øverst. Laminat er modstandsdygtigt over for gængse kemikalier og rengøringsmidler i husholdningen, dog ikke syrer og baser.

Daglig rengøring:
Daglig rengøring foretages med rent vand. Undgå så vidt muligt brug af sulfo, da dette efterlader bordpladen med en fedtet hinde. Hinden samt vanskelige pletter kan fjernes med lige dele vand og klorin. I meget sjældne tilfælde kan det være nødvendigt at bruge acetone, som klarer selv de vanskeligste pletter. Husk udluftning og vær opmærksom på, at for- og bagkanterne i træ ikke tåler kontakt med disse produkter. Ti processen anvendes børste eller klud og efter endt behandling vaskes pladen af med lunkent vand.

Skurepulver, ståluld og andre slibende rengøringsmidler bør undgås, da disse midler ridser laminaten.

Vær opmærksom på, hvor du placerer kaffemaskinen!
Hvis laminatpladen er samlet af flere plader er det vigtigt, at samlingerne mellem pladerne holdes fri for vand, da der ellers er risiko for, at samlingerne buler op. Dette betyder også, at elkedler, kaffemaskiner og lignende ikke bør stå på eller ved samlinger på grund af utætheder og kondensvand.

Vedligeholdelse af trækanter:
Trækanterne skal løbende vedligeholdes, så lakken ikke slides af. Vi vil anbefale en årlig behandling. Først affedtes trækanterne med sprit. Undgå at slibe på dem, især hvis de er bejdsede. Efter affedtningen skal kanterne tørre og derefter lakeres de med syrehærdende interiørlak. Husk malertape på laminaten ind mod trækanten. Får trækanten en ridse eller skramme i dagligdagen, bør denne lakeres med det samme, så misfarvning af kanten undgås.

Hak i pladen:
Hvis uheldet er ude og der bliver lavet et lille hak i laminatbordpladen, kan dette måske udbedres ved hjælp af en reparationsmasse på tube, som fås til mange laminatfarver. Store skader kan desværre ikke repareres.

Varmepåvirkning:
Laminat er varmefast og tåler temperaturer op til 180 grader Celsius. Alligevel bør der altid bruges bordskånere under varmt køkkengrej.

Pletter:
Rødvin, blæk, rødbedesaft og lignende bør fjernes hurtigst muligt for at undgå misfarvning.

Skær aldrig direkte på bordpladen, men anvend skærebræt.

Undlad at trække genstande hen over laminaten, da den vil blive ridset. Ru genstande så som lertøj bør aldrig placeres direkte på bordpladen.
 
Bemærk: glatte laminater er mest modtagelige over for ridser.

Vedligeholdelse og rengøring

Privat badeværelse i Corian® og laminat

For at kunne udnytte pladsen i badeværelset bedst muligt har det været nødvendigt at lave både skrå og buede kanter på inventaret, hvilket giver en ...

Malmø Opera

I Malmø Opera er Foajébaren beliggende både i stueplan og på 1. sal. Til den øverste del har vi leveret disk med 4 betjeningsstationer samt bagvæg ...