Bordet er et af de ældste møbler og kendes i alle kulturer. I sin enkleste form er det en vandret plade placeret på et par bukke, men vi laver gerne en mere sofistikeret udformning.
Bord betyder oprindelig bræt eller planke og blev brugt om skibenes træbeklædning (heraf blandt andet udtrykket at gå fra borde).
Vi laver gerne borde i træ, men arbejder også i mange andre spændende materialer, så som laminat, stål og Corian®.
Da Corian® kan termoformes er der mulighed for at få indbygget en skål til frugt eller chokolade i sofabordet. Du kan også fylde den med vand og sætte flydelys i.
Kontakt os og hør om mulighederne for at få lavet dit helt unikke spise- eller sofabord.