2.1.7 Institutioner

Brugerne af i dag stiller krav til deres omgivelser. De skal være tidssvarende, spændende og velfungerende, så man føler sig godt tilpas. Et rart miljø stimulerer indlæring, sundhed og trivsel.

Ved indretning af institutioner er der mange hensyn at tage, da lokalerne har forskellige funktioner og brugsbelastninger.

Inventaret skal være fremstillet af materialer, der ikke frembyder sundhedsfare. Udformning og materialer skal samtidig være af en sådan art, at inventaret kan renholdes effektivt. Desuden skal inventaret understøtte medarbejdernes arbejdsgange. 

Ved at tage afsæt i brugernes behov skabes de bedst mulige rammer for børn, unge og ældre og lysten til at opholde sig i rummet forøges.

Når de pædagogiske og psykologiske overvejelser omkring rummenes indretning er foretaget er vi parat til at udforme inventaret efter de fremkomne ønsker, og vi deltager gerne som sparringspartner undervejs i processen.