3.5 Sten

Sten dækker over en række klassiske materialer såsom granit, marmor, skifer og terazzo. Hvert enkelt har sine specielle egenskaber og visuelle udtryk. Fælles for dem alle er, at de er et forarbejdet naturprodukt der udstråler kvalitet og har slidstærke egenskaber og af de fleste opfattes eksklusivt

Granit

Granit er opbygget af mineraler og indeholder kvarts, feldspat og glimmer.
 

Ibrugtagning

Da granit er porøst i overfladen skal pladen ved ibrugtagning beskyttes mod nedtrængning af fedt og det er derfor vigtigt at mætte granitten. Hertil anvendes vand tilsat sæbespåner eller kokossæbe. Skyl efter med lunkent vand. Bivoks eller en voks baseret på kokosolie kan også anvendes. Voksen påføres med en tør, ufarvet klud. Når granitten er helt tør poleres den, så der ikke fremkommer striber. I løbet af de første 14 dage anbefales det at gentage foranstående behandling 3-4 gange. Senere efter behov.
 

Daglig rengøring

Granit tåler på grund af sin geologiske sammensætning næsen alle former for rengøringsmidler, men til daglig rengøring anbefales sæbespåne-/kokossæbevand. Sæbe fremstillet på basis af kokosolie og tilsat kalkbinder efterlader ikke sæbekalk på granitten, og der skal derfor ikke eftervaskes.
Granit kan rengøres med syreholdige rengøringsmidler og eventuelle kalkrester kan elimineres med kalkfjerner. Sådanne rengøringsmidler (f.eks. klorin, sprit, afkalker) skal altid fjernes omgående fra bordpladen med en opvredet klud. Det vil skade overfladen, hvis man sætter pladen ”i blød” i længere tid. Brug af sulfo modarbejder mætning af granitten.

 

Varmepåvirkning

Granit kan tåle varme ting i kort tid, men tåler ikke ekstremt høje varmegrader. Glohedt køkkengrej direkte fra kogepladen kan trække fedtstoffet op af pladen, så det viser sig som en plet og man risikerer, at pladen revner. Sæt derfor altid det varme kogekar på en bordskåner.

Træk aldrig ru genstande hen over pladen

En granitplade er altid kold og derfor hænger dejen ikke i. Ved æltning direkte på pladen får stenen tilført naturligt fedtstof. Hvis der aflejres lidt i overfladen, vil det med tiden forsvinde af sig selv. Hvis man forsøger at fjerne pletten med vand, vil processen blot forlænges.

Efter beskrivelsen af de forskellige stentyper er der farveeksempler på granit.

 

Marmor

Marmor har siden antikken været brugt til såvel byggemateriale som til inventar og skulpturer. Den udbredte anvendelse skyldes, at stenen er både smuk, stærk og holdbar og let at bryde og forarbejde. Den findes i rigelige mængder i mange farver og strukturer og kan poleres, så den får en glansfuld overflade.

Marmor er kalksten og tåler derfor ikke syre eller anden form for aggressive og sure rengøringsmidler. Herunder eddike og citronsaft. Spilder man noget syreholdigt på pladen, skal det straks vaskes væk.
 

Ibrugtagning

For at beskytte marmorpladen mod nedtrængning af fedt, er det vigtigt at få mættet marmoren. Hertil anvendes vand tilsat sæbespåner eller kokossæbe. Skyl efter med lunkent vand. Bivoks eller en voks baseret på kokosolie kan også anvendes. Voksen påføres med en tør, ufarvet klud. Når marmoren er helt tør poleres den, så der ikke fremkommer striber. I løbet af de første 14 dage anbefales det at gentage foranståede behandling 3-4 gange. Senere efter behov.
 

Daglig rengøring

Til daglig rengøring anvendes sæbespåne-/kokossæbevand. Sæbe fremstillet på basis af kokosolie og tilsat kalkbinder efterlader ikke sæbekalk på marmoren, og der skal derfor ikke eftervaskes.
 

Varmepåvirkning

Marmor kan tåle varme ting i kort tid, men tåler ikke ekstremt høje varmegrader. Glohedt køkkengrej direkte fra kogepladen kan trække fedtstoffet op af pladen, så det viser sig som en plet og man risikerer, at pladen revner. Sæt derfor altid det varme kogekar på en bordskåner.

Træk aldrig ru genstande hen over pladen.

En marmorplade er velegnet som udrulningsplade for mørdej, da den holder dejen kølig.  Ved æltning direkte på pladen får stenen tilført naturligt fedtstof. Hvis der aflejres lidt i overfladen, vil det med tiden forsvinde af sig selv. Hvis man forsøger at fjerne pletten med vand, vil processen blot forlænges.

Efter beskrivelsen af de forskellige stentyper er der farveeksempler på marmor.

 

Skifer

Skifer er en lagdelt finkornet bjergart dannet under tryk.
 

Ibrugtagning

En plade af lerskifer skal ved ibrugtagning beskyttes mod nedtrængning af fedt og det er derfor vigtigt at mætte skiferen. Hertil anvendes vand tilsat sæbespåner eller kokossæbe. Skyl efter med lunkent vand. Bivoks eller en voks baseret på kokosolie kan også anvendes. Voksen påføres med en tør, ufarvet klud. Når skiferen er helt tør poleres den, så der ikke fremkommer striber. I løbet af de første 14 dage anbefales det at gentage foranstående behandling 3-4 gange. Senere efter behov. Mætning af skiferen er samtidig med til at give stenen farve og lette vedligeholdelsen.
 

Daglig rengøring

Kvartsit-skifer rengøres med lunkent vand og en børste. Der må ikke anvendes olieholdige produkter.
Til daglig rengøring anvendes sæbespåne-/kokossæbevand. Sæbe fremstillet på basis af kokosolie og tilsat kalkbinder efterlader ikke sæbekalk på lerskiferen, og der skal derfor ikke eftervaskes.

Placer aldrig varme kogekar direkte på pladen. Brug bordskåner.

Træk aldrig ru genstande hen over pladen.

Efter beskrivelsen af de forskellige stentyper er der farveeksempler på skifer.

 

Terazzo

Terrazzo er et fleksibelt materiale, som trods sin hårde overflade rummer muligheder for at lade fantasien få frit spil.  Terrazzo fremstilles af skærver af marmor der bindes sammen med cement

Cementen kan tones i lige nøjagtig den farve, der passer til boligens øvrige interiør og kan sammensættes med et utal af forskellige sten, der afspejler beboernes personlige smag. Da terrazzo er et støbt materiale, kan du få pladen i lange længder eller specielle faconer, der præcist matcher dit behov og du undgår synlige sammenføjninger. Dog sætter vægten begrænsninger for, hvor stor pladen kan være.

Hver terrazzobordplade er et unikt stykke håndværk.

Terrazzo indeholder stenskærver i slidlaget og er derfor forholdsvis ridsefast. Mønstret i terrazzoen gør pletter mindre synlige.
 

Ibrugtagning

Inden pladen tages i brug skal den mættes grundigt. Brun sæbe eller en kraftig sæbespåneopløsning kan anvendes. Denne proces gentages flere gange, indtil overfladen er mættet. I det første halve år skal bordpladen efterbehandles cirka en gang om måneden. Herefter efterbehandles efter behov, dog mindst 2 gange om året.
 

Daglig rengøring

Den daglige rengøring bør foretages med lunkent vand. For at undgå hyppig efterbehandling af pladen, skal brug af sulfo og andre affedtende rengøringsmidler undlades, da det fedtlag som er med til at holde pladen mæt nedbrydes af disse midler. Der kan anvendes brun sæbe eller sæbespåner til rengøringen, hvis pladen er meget beskidt.
 

Undgå stærkt farvede væsker

Den cement som binder terrazzoen sammen er et forholdsvis sugende materiale, så det er uhyre vigtigt at sørge for at mætte pladen både inden den tages i brug og løbende. Selvom pladen er mættet, er det stadig vigtigt at den ikke udsættes for stærkt farvende væsker som f.eks. rødvin og hyldebærsaft, da sådanne pletter ikke kan fjernes.
 

Undgå syrer

Cement er ikke syrefast, så generelt skal man udvise forsigtighed, når der bruges syreholdige produkter i madlavningen (f.eks. citroner og løg) og spildes der f.eks. saltholdigt kartoffelvand, skal dette straks fjernes og pladen renses med lunkent vand.
Syreholdige rengøringsmidler og kalkfjerner må ikke bruges på terrazzopladen. Kalk skal fjernes med vandslibepapir.

 

Varmepåvirkning

Terrazzo er meget modstandsdygtigt over for varme, men som på alle andre bordplader bør der anvendes bordskånere, såfremt der placeres meget varme gryder og pander på pladen.

Skær aldrig direkte på bordpladen, men anvend skærebræt.
 

Slag og stød

Bordpladen er altid forstærket med et stålnet i hele pladen, så den er forholdsvis modstandsdygtig over for slag og stød. Forkanterne er dog stadig udsatte.

terazzoprøvevifte

 

GRANITFARVER 

Absolut Black
Almond Mauve
Arctic Red
Arctic White
Aurora
Aurora Grey
Azul Bahia
Balmoral Red
Baltic Brown
Baltic Green
Bethel White
Bianco Christal
Bianco Sardo
Black Galaxy
Black Ice
Black Pearl
Black Star
Blue Eyes
Blue Fantasy
Blue in The Night
Blue Night
Blue Pearl
Blue September
Blue Sky
Blue Volga
Boguslavsky
Brindle Blue
Bros Blue
Brown Nut
Brown Santiago
Brown Skif
Brown Ukraine
Cardinal Grey
Cardinal Red
Carmen Red
Carpazi
Caviale Nero
Chengde Green
Chiffon White
China Green
Chonovsky
Classic Black
Colonial Dream
Coral Mist
Daisy
Dark Tan
Dynamic Blue
Eagle Red
Emerald Pearl
English Brown
English Teak
Flower of Ukraine
Forest Green
Ghibli
Giallo Fiorit
Giallo Veneziano
Golden Leaf
Golden Mahogany
Green Rose
Greenish Tansky
Grey Ukraine
Grå Brohus
Guangze red
Hassan Green
Himalayan Blue
Imperial White
Indian Juparana
Indian Paradiso
Irian Blue
Juparana Arandis
Juparana Colombo
Juparana Fantastico
Kalahari Sand
Mayur
Rosa Azova
Verde Vizag

MARMORFARVER

Afyon Onyx
Arabescato
Bardiglio Imperiale
Bardiglio Nuvolato
Bianco Carrara CD
Bianco Perlino
Blanco Carrara C
Botticino Fiorito
Bottic. Semi Classico
Breccia Oniciata
Breccia Paradiso
Breccia Pernice
Brecc. Pernice Brown
Calacatta
Calacatta LUX
Crema Luna
Giallo Egiziano
Giallo Reale
Nero Marquina
Rosa P Chiaro
Rosa P Medio
Rosa Perlino
Rossa Asiago
Rosso Levanto
Rosso Verona
Salome
Statuario
Statuario Venato
Travertine Classico
Verdi Alpi
Verde Guatemala